Komplet arbejds-kit til den professionelle rådgiver
Unidrain tilbyder nu et komplet arbejdskit til arkitekter og ingeniører. Det byggetekniske materiale indeholder bl.a. tekniske tegninger i 2D, BIM-objekter i 3D, udbudsbeskrivelser og installationsvideoer.
Siden Unidrain lancerede det første gulvafløb i 2003, har virksomheden oplevet en øget efterspørgsel. Med markedets største udvalg af udløbshuse og et spændende sortiment af linje- og hjørneafløb, der installeres mod væggen med énsidet fald, tilbyder Unidrain nu professionelle rådgivere et komplet arbejdskit. Derved lettes projekteringen betydeligt i arbejdet med tekniske tegninger, BIM-objekter og udbudsbeskrivelser.
- Vi går gerne nye veje og følger med udvikling, så vi hele tiden er på højde med, hvad markedet efterspørger. Det betyder også, at vi investerer i nye værktøjer, som dels lever op til vores produkts standard, dels skaber de bedste betingelser for vores samarbejdspartnere, siger Martin Wall, Nordisk salgschef i Unidrain.
”fortsætter…”
Som led i lanceringen af det nye værktøj deltager Unidrain på CODE10 fra den 26. til 29. august og repræsenterer det moderne badeværelse på en fællesstand, der har design som fællesnævner.
Sammen med virksomheder som Raun, Erik Bagger, Asko Vølund, Grohe og DuPont Danmark danner Unidrain rammen for en totaloplevelse af hjemmet. Oplev bl.a. Unidrains HighLine serie, der er funktionelt design i særklasse. Serien gør det muligt at sætte et personligt præg på gulvafløbet med et panel i stål, Corian eller fliser efter eget valg.