Der er fire mørke farver at vælge imellem (mørk marine, sort, kobolt og mørk antracit.
Kanvas til industrien
MASCOT lancerer ny serie af arbejdsbeklædning til industrien
Under udviklingen af den helt nye serie af arbejdstøj til industrien blev vaskerierne spurgt, hvordan tøjet skulle være, for at det ville blive en drømmeserie for dem. Og de har fået det hele, ifølge produktudviklingsafdelingen hos MASCOT. Alle de praktiske detaljer som f.eks. nemt udskiftelige knapper, stropper til ophæng, og at farven holder til utallige vaskeprocesser er integreret i den nye Industry-serie som tæller i alt 22 helt nye modeller og er fordelt på tre typer: en kanvas-serie, en twill-serie samt en række vinterprodukter.
Den store nyhed er, at en serie, der er lavet til industrien, for første gang er produceret i kanvas-struktur. Kanvas er en væveform, der har et lidt groft og moderne look, og som er virkeligt behageligt at bære. Det er blødt og vævet på en sådan måde, at luftgennemstrømningen er lidt større end ved andre vævninger. Det gør det virkeligt velegnet at bære i lune omgivelser. Der er desuden skruet op for de funktionelle detaljer, og der er mange valg- og kombinationsmuligheder. Samtidig får industriens brugere for første gang MASCOTs mere moderne pasform med lav talje og forskåret linning.
”fortsætter…”
Den nye serie gør det også muligt at skabe en fælles identitet via på store arbejdspladser. Og det var netop et af de vigtigste emner, som kom frem, da de store industriarbejdspladser blev adspurgt i udviklingsprocessen.
Her arbejder mange forskellige typer af brugere med mange forskellige behov, og det har hidtil været næsten umuligt at iklæde dem tøj, der passede sammen på tværs af arbejdsfunktionerne. Det er tilgodeset i den nye serie, som giver f.eks. lageransatte, chauffører og ansatte i produktionen mulighed for at vælge tøj fra samme serie, men med meget forskellige funktioner.
Der er fire mørke farver at vælge imellem (mørk marine, sort, kobolt og mørk antracit), og brugere der hellere vil have en mere traditionel pasform kan eksempelvis bare vælge et twill-produkt. Farverne er afstemte på tværs af serien, så der er alle muligheder for at mikse og matche, så den perfekte kombination for den individuelle bruger opnås.